Public Relations Branchen
c/o Dansk Erhverv
Børsen
1217 København K
Tlf. 3374 6660

Sekretariatsleder Emilie Wedell-Wedellsborg
ewe@danskerhverv.dk

Formål

Formålet med Public Relations Branchen er at fremme udviklingen i Public Relations-branchen, hvilket sker gennem en bevidst kvalitetspolitik. Branchen står for erfaringsudveksling og udarbejdelse af retningslinjer for god kvalitet i det professionelle arbejde. Via brancheforeningen indgår man desuden i det internationale samarbejde med ICCO, International Communications Consultancy Organisation.

I ønsket om at fremme den professionelle udvikling i branchen arbejder Public Relations Branchen for at øge opmærksomheden om samfundsansvar og etik i udøvelse af Public Relations.

Public Relations Branchen påtager sig yderligere at vejlede opdragsgivere, som søger samarbejdspartnere. Naturligvis kan ingen særlig konsulentvirksomhed anbefales, men opdragsgiver vil kunne få retningslinjer til en fremgangsrig søgeproces. Ønsker du at finde den rette samarbejdspartner inden for Public Relations, kan du se en oversigt over Public Relations Branchens medlemmer her.

Medlemskab i Public Relations Branchen markerer den enkelte konsulentvirksomheds vilje og engagement, når det gælder udvikling, kvalitet og etik. Medlemsvirksomheder forpligter sig at overholde Public Relations Branchens etiske regelsæt, som er afledt af det internationalt vedtagne Rome Charter.